Social

Vendelbolisten Aalborg har bl.a. to måder hvorpå, at vi vil ændre social politikken i Aalborg.

  1. Vi vil indføre en intern revision af embedsmændene. Således at klager, som kommer til kommunen ALLESAMMEN går til en uafhængig og magtfri ankestyrelse. Fra denne ankestyrelse, som vi danner, baseret på international og dansk ret, vil det være muligt at oprette sager ved domstolen. Således vil ankestyrelsen have en operativ funktion og ikke kun en rådgivende funktion. Ankestyrelsen skal bemandes af uafhængige, ukorrupte og fagligt dygtige advokater. Yderligere skal ukorrupte betjente UDEN et forhold til den lokale politi myndighed stå for opklarende arbejde. Dygtige betjente, som har erfaring med undersøgelse og afsløring af lovbrud.
  2. Vi trækker socialstaten TILBAGE de steder hvor den ikke virker. Primært på børneområdet, hvor der er så mange fejl og problemer, vil vi trække kommunen HELT væk; sende de børn hjem som kommunen har i sin varetægt og holde sig væk. Der vil, for kommunens vedkommende primært blive bistået med støtte og hjælp INGEN tvangsfjernelser og lignede. Det samme gælder ledighedsområdet og handicap området. Kontrollen skal ganske enkelt fjernes og ledige skal have fred.I det hele taget, på alle andre områder, skal kontrollen fjernes.

Handicap og anbringelsesområdet.

Igennem mange år er det kun blevet værre når det kommer til handicap og anbringelser.

Der er en voldsom stigning i anbringelser, der ikke er berigtiget før de kommer i Børn og unge udvalget, Ankestyrelsen og retten.

Vi har et parallelt retssystem hvor retssikkerheden er væk, og hvor der er omvendt bevisbyrde. Det vil sige at mener rådgiver, at der er vold eller omsorgssvigt så er det op til borgeren at bevise det ikke er sandt. 

Problemet med dette er at det er svært at blive lyttet til når alle instanser, også politiet kun tager de offentlige personers vurderinger i betragtning, når der skal dømmes, handles og vurderes.

Man må ikke føre vidner i socialret, og det er også kommet frem at man i Børn og unge udvalget ikke læser alle sagsakter der indsendes. 

De Sagsakter der udtages til udvalget, Ankestyrelsen og retten er i første omgang rådgivers beslutning. 

Rådgiver bør indsende dokumentation til helhedsvurdering. Men hvis man som den ene part er den eneste der får ”legitim” dokumentation med i akterne, der ikke er berigtiget af en 3 part, så falder der afgørelser der bryder adskillige love. Også menneskerettighederne.

Aldrig bør sagsakter udtages af den ene part i sagen udelukkende. Det bør være en anden enhed og denne enhed skal også berigtige samtlige dokumenter og foretage undersøgelse hvis noget virker mistænkeligt. 

Denne enhed (en alternativ ankestyrelse) skal kunne melde de ansatte og politikere der ikke har overholdt gældende lovgivning. 

Er der mistanke om overgreb og mistrivsel hos de anbragte børn, skal denne enhed undersøge dette og drage konsekvenser for de involverede.

Det bliver en dyr og langsom proces at vente til forvaltningsdomstolen kommer, for det bliver dyrt med de problemer der allerede er på området.

Det handler ikke om man som borger synes at de der er ramt selv er ude om det, det handler om retssikkerhed for ALLE,  også de der endnu har til gode at mærke manglen på det i kommunen.

Vi stiller op for alle de børn og forælde der kæmper en daglig kamp for deres børn , der kun får det værre og værre. Der skal handles nu og der skal handles rigtigt. Uanset om man forstår  hvordan det er at sidde som barn og forælder i den situation.

De brodne kar skal fjernes og vi skal finde en fælles løsning. 

Social politik

Vi vil arbejde for at retssikkerheden bliver sikret, og at man i forvaltningerne holder gældende lovgivning, og menneskerettigheder bliver overholdt i arbejdsgange og afgørelser samt økonomiske beslutninger.

Vi vil kæmpe for, at de familier der har fået anbragt børn, skal have deres sag berigtiget af en uafhængig enhed der overser forvaltninger og byråd. Finder man fejl skal disse indberettes til social og boligstyrelsen og ombudsmanden.  Viso skal bruges i videst mulig udstrækning og de sager der ikke har anbringelsesgrundlag, skal hjemsende børnene inden for en uge (hvis fysisk muligt) og evt. nye undersøgelser skal overses af viso i denne periode. Der skal ikke være tvunget støtte de første 6 mdr,, medmindre der er uopsætteligt behov og ønske fra familiens side.

Sager der er lukket pga. der ikke var hold i underretningen skal forsegles og slettes efter 6 mdr. og må derfor ikke bruges som aktuel dokumentation. 

Notatpligten skal overholdes og alle møder og børnesamtaler skal filmes. Og inden man kan vedlægge disse samtaler i sagsakter og bruge dem i afgørelser.

Klager over afgørelser skal klages over direkte til den nye uafhængige enhed. 

Denne enhed må ikke have folk ansat der har modtaget klager over lovbrud. Og hvis det bliver aktuelt og nødvendigt skal de undersøges inden de ansættes.

Der skal sidde mindst 3 medlemmer af bestyrelsen af denne enhed der selv har oplevet anbringelse eller trusler om det.

Der skal være læger, psykologer, advokater og relevante specialister til at gennemgå sager der kræver det. Der skal være en direkte forbindelse til menneskerettighederne i Danmark samt en direkte mulighed for at få hjælp til at føre sag i menneskerettighedsdomstolene. 

Det skal for hver afgørelse og dom, der afsiges med påviste fejlagtige oplysninger gives en bøde til den pågældende kommune på 50.000 kroner, her kan den uafhængige enhed kræve beløbet hos de involverede parter. Kan de ikke betale kan beløbet fratrækkes deres løn inden udbetaling. Det gælder også politikere i byråd der ikke har udøvet handlepligt. 

Disse penge skal i en pulje til borgere der får medhold i erstatningssager, samt gå til at føre sager i menneskerettighedsdomstolene og højesteret. Der skal sikres plads til denne enhed så de kan få hurtig adgang til social tilsynet. Og hjælpe socialtilsynet med at belyse sagerne i forvaltningerne.

Personer der har modtaget bødeforlæg 3 gange skal kunne nægtes ansættelse i 5 år i hele kommunen. Og har sagen særlig alvorlig karakter skal der rejses sigtelse med økonomisk dækning af kommunen. 

Alle der har sager i kommunens afdelinger, skal have ret til at finde egen psykolog til udførelse af undersøgelser, samt have ret til advokatbistand til møder i forvaltningen.

Jeg ønsker at Børne og unge udvalget nedlægges midlertidigt og midler til denne, går til den uafhængige enhed.

Dette skal være indtil man har undersøgt hver eneste sag til ende. 

Selv om dette kan tage lang tid. Vi skal stoppe ulykken for vi kan bygge op igen.

Dette skal sikre at man prioriterer lovmedholdenhed, og der skal være mulighed for at de der har modtaget bødeforlæg kan anke til Ankestyrelsen og køre sagen som det er muligt for borgerne. 

Dette skal sikre at den kommende forvaltningsdomstol ikke overbebyrdes med det samme. 

Vi har et mål at dette skal kunne kopieres til alle kommuner i Danmark.

Alle klager over afgørelser og opførsel etc. Rettet mod offentligt ansatte og folkevalgte skal rettes til denne enhed. Og alle afgørelser skal offentliggøres (inden for Datalovgivningens rammer) på en hjemmeside så der sikres fuld gennemsigtighed. Det gælder også tilsynssager med kommunale institutioner. 

Kommunen skal sikre at alle oplysninger, der forlader forvaltningerne er gennemgået, for ikke at overbelaste retssystemet unødigt.